Det Kreative Værksted
Kreativitet kan bringe mennesker sammen på tværs af baggrunde og livssituationer. I Det Kreative Værksted mødes beboere og frivillige omkring kreative aktiviteter, hyggeligt samvær og et fællesskab, hvor der er plads til alle.
Det Kreative Værksted er et trygt og inkluderende fællesskab for beboere i Grønlandskvarteret i Aalborg. Her mødes mennesker med forskellige kulturelle og sociale baggrunde og livserfaringer hver onsdag formiddag.
Sammen arbejder beboere og frivillige med forskellige kreative projekter. Det kan for eksempel være kunstprojekter, udsmykning eller andre kreative idéer, som opstår undervejs. Det kreative er omdrejningspunktet, men relationerne og fællesskabet er mindst lige så vigtige.
Hvad laver du som frivillig?
Som frivillig er din vigtigste rolle at være med til at skabe en hyggelig og imødekommende stemning, hvor alle føler sig velkomne. Du fungerer som en slags vært og deltager i de kreative aktiviteter sammen med beboerne.
Du behøver derfor ikke være særlig kreativ eller have erfaring med kunst og kreative projekter. Det vigtigste er, at du har lyst til at møde mennesker, være nærværende og bidrage til det fælles samvær.
Det Kreative Værksted mødes hver onsdag kl. 09.30-12.30. Du behøver ikke deltage hver onsdag, og der er typisk 2-3 frivillige med ad gangen. Som frivillig skal du regne med at deltage cirka hver anden eller tredje uge.
Rollen som frivillig passer godt til dig, der…
- har lyst til at engagere dig i mennesker og skabe gode relationer
- er åben og nysgerrig over for mennesker med forskellige kulturelle og sociale baggrunde
- har lyst til at bidrage til et trygt og inkluderende fællesskab
- trives i rollen som vært og har lyst til at få andre til at føle sig velkomne
- har mulighed for at deltage cirka hver anden eller tredje onsdag formiddag
- har interesse for kreative aktiviteter – det er en fordel, men bestemt ikke et krav
Det Kreative Værksted har gode adgangsforhold for kørestolsbrugere.
Vil du være med?
Har du lyst til at blive en del af Det Kreative Værksted eller høre mere om aktiviteten, er du meget velkommen til at kontakte os.
Kontakt:
Maya Appel